Lav et samlesæt af modelbiler

Lav et samlesæt af modelbiler

Modelbiler kan man købe færdige, og de er og ser ud, som de nu engang gør. Man kan stille dem til pynt, kigge på dem og beundre dem, når man har lyst. Man kan udbygge sin samling forholdsvist hurtigt og dermed opnå den komplette samling, som man drømmer om.

Untitled-1Det er én måde at gøre det på. Men det kan også være, at man ikke samler for synets skyld eller for den komplette samlings skyld. Måske samler man, fordi man går rigtig meget op i alle detaljer på hver enkelt bil. Måske synes man, at det er sjovt at skille ad, samle og rette alle detaljer, man kan finde. Og når den ene bil er helt perfekt, kan man sætte den til side. Men så er der altid en ny bil at gå i gang med. Man kigger ikke så meget på helheden i samlingen, men man hygger sig med de små ting på alle biler, og man vil gerne samle dem selv.

Hvis det er sådan man har det, skal man ikke gå efter de færdige biler. Så skal man måske i stedet købe samlesæt eller byggesæt, så man selv skal bygge sine modelbiler. Ved at gøre dette kan man få følelsen af, at man selv har bygget bilen. Når den står færdig i reolen, kan man beundre den og huske på, at man selv har bygget den fra bunden. Samtidig kan man hygge sig, mens man bygger, og man kan måske gøre det med sin ven, kæreste eller sine børn, så man får en fælles oplevelse ud af det. Samtidig kan man sætte sit personlige præg på bilerne, og man kan bedre lave dem præcis som man gerne vil have dem.

Det kræver langt mere tid at samle sine modelbiler selv, men det er en hel hobby at gøre det, og man kan få mange gode stunder ud af det, hvis man har interessen for det.